Gå til hovedindhold

Få lavet din piercing
her hos os

Med en piercing kan du personliggøre din stil

Overvejer du at få lavet en piercing, der kan få din personlige stil til at skinne endnu mere igennem? Eller synes du bare, at piercinger og ringe er flotte, og ønsker du at få lavet endnu et hul i øret, næsen eller et andet sted? Uanset hvilken piercing du vil have lavet, så kan vi gøre det for dig her i Jötunheim Tattoo.

Vores tattooshop ligger centralt i Randers, hvorfra vi tager imod kunder fra et stort område, herunder Aalborg, Aarhus og Hobro. Foruden at lave tatoveringer – og særligt viking tatoveringer – kan vi også lave piercinger, og du kan således nemt komme herind og blive piercet professionelt.

Vi piercer overalt på kroppen

Når det kommer til kropspiercing, er det vigtigt, at det hele foregår sikkert og hygiejnisk. Vi benytter os derfor af det mest moderne udstyr, mens vi også sørger for at alt er steriliseret, så du ikke skal bekymre dig om betændelse efterfølgende – såfremt du selv husker at rense det løbende og følger vores gode råd.

Vi kan tilbyde alle former for piercing overalt på kroppen. Uanset om du ønsker endnu et hul i øret, en næspiercing, navlepiercing, læbepiercing eller noget helt andet, så kan vi hjælpe dig med det.

I vores salon finder du altid en hyggelig og behagelig atmosfære med en afslappet stemning. Hvis der er lidt ventetid, kan du således slå dig ned i vores hyggelige sofaområde og slappe af, indtil vi er klar til at hjælpe dig med din piercing eller tatovering.

Se vores værker

Mød vores team
Indehaver & tatovør
Anders Randa

Anders er indehaver og mester i Jotünheim Tattoo. Han har en baggrund som illustrator og elsker at nørde alt fra nordisk mytologi til tegneserier og spiluniverser. Igennem årene har Anders specialiseret sig i sin egen originale nordiske stil, som han udfører med både maskine og håndstik.

Tatovør
Peter Blæk

Peter er seneste medlem af Jotünheim, men en erfaren og garvet tatovør. Med sine 16 år i branchen har Peter lavet en bred vifte af stilarter, og han har særligt passion for realisme, blackwork og horror.

Tatovør
Drew Fitzpatrick

Drew er vores amerikanske drømmer, som altid er klar på et nyt stort projekt. Drew har tatoveret længe og er selvlært håndstikker med speciale i de historiske nordiske stilarter, som han laver til nye originale designs.

Tatovørelev
Louise

Louise er vores lærling og altmuligkvinde. Hun er i lære som både piercer og tatovør, og har allerede etableret sin helt egen stil med krøllede satiriske stregtegninger. Louise er altid klar på nye udfordringer og tager gerne imod walk in’s.

Kontakt os og book en tid

Hvis du vil være sikker på, at vi har tid til dig, så kan du med fordel booke en tid til at få lavet din piercing på forhånd. Du er dog også altid velkommen til at kigge forbi og høre, om vi kan klare din opgave for dig.